Optimer din hests præstation: Den afgørende faktor, du måske overser!
Begår du også denne "fejl", når du giver din hest energi-foder før stævne eller træning?
Hvis du giver din hest foder 1-2 timer før du skal starte stævne eller træne, for at den får ekstra energi, bør du overveje om du måske skal ændre denne rutine. Du risikerer nemlig at få præcis modsatte effekt.
Når hesten får et energirigt foder der indeholder stivelse, stiger blodsukkeret markant hurtigt efter. Et par timer senere falder det igen markant, og til sidst stabiliseres det.
Når blodsukkeret er på sit højeste kun du risikere at have en "varm" og ukoncentreret hest. Når blodsukkeret falder vil hesten være lidt træt og uoplagt. Men når det igen stabiliseres får du mest muligt udbytte af energien, og det er dér vi skal time ridningen til.
Så helt konkret: Fodr din hest med mindst 3-5 timer til stævnestart/træning for optimal energi. Jo mere stivelse, jo længere tid før. Skal du ride meget tidligt om morgenen, får du mest muligt ud af at give hesten et energirigt måltid sent aftenen i forvejen.
Modsat bør du aldrig ride på tom mave, men det bør ikke være kraftfoder der gives før ridning for at hesten har noget i maven. Her skal der helst fodres med grovfoder af god kvalitet. Grovfoder er nemlig det eneste der rigtigt kan beskytte mavesækken mod mavesyre. Man bør derfor altid lade hesten få 1-2 kg grovfoder inden ridning, så mavesyren ikke "skvulper" rundt og gør skade på slimhinderne.
Rådet vedrørende kraftfoder gælder hovedsageligt stivelsesholdigt foder, da kornfrit foder, eller foder med lavt indhold af stivelse, ikke påvirker blodsukkeret særlig meget og derfor ikke giver store "op- og nedture" i energien umiddelbart efter udfodring.