6 produkter

Kollektion: 2 & 3-ringsbid til heste

2- og 3-ringsbid til heste

Hvis du går op i god kvalitet og funktionalitet, kan du trygt handle 2- og 3-ringsbid hos
animondo. Vi har udvalgt en række bid i materialet rustfrit stål, men blandt vores 2- og 3-ringsbid finder du også bid med en termoplastisk belægning, der har til formål at stimulere hesten til at tygge på biddet.

Et 2- eller 3-ringsbid kendetegnes ved de små, ekstra ringe, der er påsat biddet under og over den store bidring. Denne bidtype bruges typisk til ridebanespringning, da biddet i henhold til DRF og FEI ikke er godkendt til brug ved dressurstævner, men gerne må bruges til spring for både hest og pony.

Hvorfor vælge et 2- og 3-ringsbid til din hest?

Fordelen ved et 2- og 3-ringsbid er, at rytteren selv bestemmer, hvor skarpt biddet skal være. Et 2- eller 3-ringsbid gør det nemlig let for rytteren at justere biddets skarphed, alt efter hvilken ring tøjlerne placeres i. Fastgøres tøjlerne i de store bidringe, er biddet ikke skarpere end et almindeligt trensebid. Men fastgøres tøjlerne i én af de små, nederste ringe, forøges trykket på hestens tunge, og biddet bliver derved skarpere.

Denne bidtype bruges typisk til heste, der er stærke og har tendens til at løbe væk fra rytterens signaler. Et 2- og 3-ringsbid gør det lettere for rytteren at styre og bremse hesten - eksempelvis på en springbane. Har du en stærk hest, kan et pelhambid også være et godt valg.

Har du brug fra hjælp?

Det kan være en jungle at navigere i, hvilket bid du skal vælge til din hest. Det forstår vi godt. Derfor sidder vores hestekyndige kundeserviceteam klar til at hjælpe dig. Vi har et stort kendskab til heste og ridesport og vejleder gerne i alt lige fra størrelsen på biddet til bidtypen.

Du kan få dit 2- og 3-ringsbid leveret direkte til døren eller afhente din bestilling på vores fysiske lager i Give, Midtjylland. Vores ratings på Trustpilot er høje, fordi vi tilbyder gode priser, super kundeservice samt hurtig og rigtig levering. Fortryder du dit køb, kan du returnere varen inden for 60 dage, efter du har modtaget din ordre. Vi yder desuden 24 måneders reklamationsret, hvorfor du har mulighed for at få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.