Dækkener
Hos animondo tilbyder vi et omfattende udvalg af hestedækkener i høj kvalitet, der er udviklet til at dække hestens behov året rundt. I sortimentet finder du blandt andet vinterdækkener, overgangsdækkener og regndækkener samt stalddækkener, fleecedækkener, insektdækkener og ridedækkener.
Kvalitetsdækkener til helårsbrug
Mange heste bærer dækken store dele af året, og det stiller høje krav til både komfort, pasform og funktion. Hos animondo har vi derfor sammensat et bredt udvalg af hestedækkener, der er udviklet til at beskytte hesten i forskellige situationer og sæsoner. Uanset om behovet er varme, beskyttelse mod regn eller insekter, eller støtte før og efter træning, finder du dækkener, der er skabt til daglig brug og varierende vejrforhold.
Materialer og funktion i fokus
Hos animondo prioriterer vi slidstærke materialer og gennemtænkte løsninger. Vores dækkener er udvalgt fra anerkendte brands og produceret i kvalitetsmaterialer, der kan modstå både skiftende vejr, bevægelse og almindelig slitage. Mange modeller er vandtætte, åndbare og nemme at vedligeholde, hvilket gør dem velegnede til både fold, stald, transport og træning. Et godt dækken skal give hesten bevægelsesfrihed, sikre korrekt temperaturregulering og kunne anvendes i hverdagen uden besvær.
Find det rette dækken til din hest
Valget af dækken afhænger af årstid, brugssituation og den enkelte hests behov. I de varme måneder kan insekt- og eksemdækkener give effektiv beskyttelse mod fluer og kløe, mens overgangsdækkener er ideelle i perioder med svingende temperaturer. Til vinterbrug tilbyder vi varme vinterdækkener, som hjælper hesten med at holde varmen, også hvis den er klippet. Derudover finder du stalddækkener, fleece-, uld- og coolerdækkener samt lænde-, skridt- og ridedækkener, der er velegnede før, under og efter ridning. Sortimentet rummer også ponydækkener, dækkenhalse og praktisk tilbehør, så du nemt kan tilpasse dækkenet til netop din hest. Hos animondo står vi klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige hestedækken, så både komfort, funktion og holdbarhed er i top.
-
Hvornår skal hesten have dækken på?
En hest der er klippet eller er holdt med kort pels skal, som grundregel, have dækken på, når temperaturen falder til under 12-13 grader – dag eller nat. Du kan i øvrigt tjekke, om din hest fryser, ved at mærke på den nederste tredjedel af dens øre. Er hesten kold her, så fryser den, og så er det en god idé at give den dækken på.
-
Hvilken størrelse dækken skal min hest have?
Valg af dækkenets størrelse drejer sig både om hestens højde, længde og kropsbygning. Der er forskel fra mærke til mærke på, hvordan dækkenets størrelse måles op. De fleste danske mærker måler hestens længde fra manke til halerod, imens nogle udenlandske mærker måler hesten fra midten af bringen til midt under halen. Derfor er det vigtigt, at du orienterer dig hos det enkelte mærke, inden du vælger størrelse. Henvend dig dog gerne til animondos kundeservice, hvis du er i tvivl.
-
Hvor meget fyld skal der være i min hests dækken?
Vælg et dækken, der rent fyldmæssigt passer til temperaturen udenfor eller inde i stalden – alt efter hvor hesten skal have dækkenet på. Dækkenets fyld angives i gram, og mange vælger at lægge 100-150 gram fyld på deres heste, når temperaturen er omkring 7-8 grader. Vær dog opmærksom på, at hestens krop kan ånde igennem dækkenet, særligt når temperaturen svinger.
-
Hvorfor har heste dækken på om sommeren?
Heste har dækken på om sommeren, for at beskytte dem imod gener fra insekter. Mange heste plages af insekter som fluer, hestebremser, klæger og mitter, når solen bager, og temperaturen stiger. Derfor kan det give hesten ro til at nyde sin tid på folden, hvis den beskyttes af et insektdækken.
-
Skal hestens dækkener vaskes?
Det er vigtigt at vaske hestens dækkener fra tid til anden. Når dækkenet vaskes (ved tilstrækkelige varmegrader), så dræbes eventuelle bakterier. Mange vælger også at få dækkenerne imprægneret efter vask, så de er sikre på, at dækkenerne bliver ved med at være vandtætte.
-
Hvad er et overgangsdækken?
Det kan være vanskeligt at klæde hesten rigtigt på i overgangen mellem årstiderne. Omskiftelighed kendetegner både vejr og temperatur i disse overgange, og derfor er det svært at vælge det rigtige dækken. Det er i de perioder, at et overgangsdækken er et oplagt valg. Overgangsdækkener fås både med et helt let for, samt med en lidt tykkere foring. Derfor er det med et overgangsdækken muligt at tilpasse hestens påklædning til alle tidspunkter på sæsonen.
-
Hvad er forskellen på et insekt- og et eksemdækken?
Mange heste er generet af insekter, når de går på fold i sommermånederne. Men med et insektdækken kan hesten nyde sommeren på folden, uden at være plaget af insekter som fluer og klæger. Materialet som insektdækkenerne er fremstillet af beskytter nemlig hestens hud mod insektbid, men lader samtidig luften strømme igennem dækkenet. Imens insektdækkenet beskytter hesten mod insekter, så anvendes et eksemdækken mestendels til heste og ponyer, der lider af sommereksem. Eksemdækkenet er designet til at dække en endnu større del af hestens krop end insektdækkenet, og er fremstillet i et mere uigennemtrængeligt materiale.
-
Skal jeg vælge fleece-, uld- eller coolerdækken?
Fleecedækkenet, ulddækkenet og coolerdækkenet har det tilfælles, at alle tre dækkentyper er ideelle til at transportere sved og vand væk fra hestens krop - således at hesten bliver tør, uden at blive kold. Dækkenerne er dog udformet i forskellige materialer. Fleece er syntetisk, imens uld er naturligt. Begge materialer er særdeles åndbare, men uld er kendt for sin gode egenskab til at varmeregulere. Coolerdækkenet kan anvendes året rundt grundet det særdeles tynde materiale, som dækkenet er udarbejdet i. Alle dækkentyperne er velegnede til transport, som sveddækken efter træning eller til brug i stalden.